Sommercamp for børn og unge
med astma, allergi eller eksem
Luftballonen Sommercamp 2020 er desværre aflyst grundet udbruddet af Covid-19/coronavirus.
Dette er vi utroligt kede af og vil gerne sige tak for al den støtte vi har fået, både under planlægning af campen og i forbindelse med aflysningen. Vi gør det for at passe bedst muligt på hinanden og følge myndighedernes retningslinjer. Pas på Jer selv.
- Luftballonen Sommercamp er for børn og unge mellem 9 – 17 år med astma, allergi eller eksem, udbudt af Astma – Allergi Foreningen.
- Camp 2020 er fra fredag d. 24. juli 2020 til lørdag d. 1. august 2020 og foregår i Glamsbjerg på Fyn. Her samles børn og unge fra hele landet og bor og sover i tre aldersopdelte teltlejre.
- Vi har en fantastisk camp, hvor der dagligt er mange aktiviteter og vores dygtige frivillige og fagpersonale sørger for en hyggelig atmosfære. Vi laver en masse sjove ting, introducerer dig til nye venner fra hele landet som ved hvordan det er at have astma, allergi eller eksem, lærer dig nyt om din sygdom og dyrker en masse sport. Du kan læse mere om campen her.
- Alle med astma, allergi eller eksem kan deltage. Du behøver ikke være medlem af Astma-Allergiforeningen.
Camp 2020 er desværre aflyst, grundet Covid-19/coronavirus.
Hvad siger tidligere deltagere?
“Har hentet den gladeste pige hjem. Jenny har haft en fantastisk første gang og hun vil rigtig gerne afsted igen næste år. Hun var på sommerskole da hun kom hjem. Hun svømmede 2350 m. Sidste år svømmede hun 200 m. I morgen skal hun deltage i idrætsdag på skolen for første gang. Ting hun kan på grund af det hun har lært hos jer. Tusinde tak for jeres arrangement og for at have passet så godt på vores børn”. Thekla, mor til Jenny som var afsted for første gang i 2019. Læs flere anbefalinger her.
Bliv frivillig

Bliv frivillig i Luftballonen Sommercamp og gør en forskel for børn og unge i sommerferien. Vi har brug for gode frivillige kræfter hver sommer, for at give deltagerne den bedste camp. Ved at være frivillig hos Luftballonen hjælper man børn og unge til at få et bedre liv med kronisk sygdom, igennem sjove lege, sport, godt humør og afslappet atmosfære. De frivillige har det super skægt sammen og får venner for livet. Læs mere om at være frivillig og ansøg her.
Camp 2020 er desværre aflyst, grundet Covid-19/coronavirus.
Ambassadør Silas Holst

Silas Holst, danser, sanger og skuespiller, har hele hans barndom kæmpet med astma – med alle de udfordringer der dertil fulgte med. “Ofte var jeg udelukket fra at deltage i gymnastik og jeg tror ofte de andre børn ikke forstod hvorfor jeg ikke kunne være med til aktiviteter i frikvartererne. Det resulterede i mange udfordringer og drillerier, fordi jeg blev anset for at være anderledes og mærkelig. Astma er lidt en usynlig sygdom som kan være svær at forstå for andre. Men det er ikke noget der skal begrænse en – eller forme en. Man kan hvad man vil. Astma eller ej, man må bare lave sine egne regler!”
Copyright Luftballonen Sommercamp – All rights reserved